Et udvalg af vores rejser
Her finder du et udvalg af vores ynglingsrejser, som vi lige nu tilbyder hos Vindrose Rejser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, for altid at være opdateret med de nye rejsemål, gode tilbud og rejseinspiration. (vi sender kun ud 2 gange i måneden)
Kan du ikke finde drømmerejsen her? Tøv ikke med at kontakte os, så skræddersyr vi en løsning, der passer lige præcis til dig.
Vores mange rejsemål i Italien
Vindrose Rejser tilbyder rejser til en lang række spændende rejsemål i Italien – lige fra Milano i nord til solrige Sicilien i syd. Italiens skønhed har mange ansigter, både i form af de arkitektoniske vidundere, historiske bydele og de bølgende bakker uden for byerne, der ingen ende har. Du kan bo på et autentisk italiensk agriturismo med swimmingpool eller på et moderne hotel, hvor restauranten har op til flere Michelin-stjerner. Italien har noget for enhver smag, uanset hvordan du foretrækker din ferie.
Herunder finder du vores mest populære destinationer i Italien. Hvis du ikke kan finde din drømmedestination her, er du mere end velkommen til at kontakte os, så skræddersyr vi et personligt tilbud til dig.
Besøg Apulien, Italiens hæl, hvor soltimerne er mange, jorden er frugtbar og du kan plukke både oliven og appelsiner direkte fra træerne.
Områder og byer:
Bari og Itria-dalen I Gargano Halvøen I Lecce
I Campania finder du blandt andet storbyen Napoli samt Amalfikysten, der regnes for en af Europas smukkeste kyststrækninger.
Områder og byer:
Amalfi & Sorrento I Napoli
Friuli-Venezia Giulia byder på et varieret landskab med snedækkede alper, frodige vinmarker samt sol og sandstrand.
Områder og byer:
Tag til Lazio og oplev ophavsstedet til den vestlige civilisation, som vi kender den i dag – en oplagt rejse til historieelskeren!
Områder og byer:
Rom
Besøg smukke Ligurien, et billedskønt område, som man aldrig bliver træt af at besøge – især enestående Cinque Terre!
Områder og byer:
La Spezia og Cinque Terre I San Remo
Ischia er helt sikkert et besøg værd. Øen har det hele. Er I til vandring og natur eller vand og sol? Så er det en oplagt destination.
Områder og byer:
Ischia & Forio
Piemonte er meget mere end trøfler og god vin – men det er trods alt en stor del af det.
Områder og byer:
Torino
Sicilien er en af perlerne i det sydlige Italien. Her kan I opleve Italien gennem naturen, historien og traditionerne.
Områder og byer:
Messina I Palermo I Siciliens østkyst Trapani
Toscana er kendt for at være velsignet med fantastisk smuk natur, råvarer i verdensklasse og et kulturliv, der blomstrer som aldrig før.
Områder og byer:
Chianti og Siena I Firenze I Piza og kysten I Montepulciano I Val di Chiana
Umbrien er spækket med grønne omgivelser, søer og blomstrende marker. Her kan I både nyde naturen og mærke historiens vingesus.
Områder og byer:
Lago Trasimeno I Perugia
Polen - en spændende destination!
Polen er i spændende udvikling og landet har en rig nationalhistorie. Polen er prydet med gamle byer med smukke bygninger, middelaldertorve og arkitektoniske perler, der stadig får lov til at stå, som minde om en fjern fortid. Polen er dog også et land i hastig forandring, hvor gammelt mødes med nyt. Moderne mikrobryggerier indtager middelalderbyerne, sushirestauranterne dukker op ved siden af mælkebarerne, og Michelin-stjernerne er begyndt at strø sig ud over landskabet. Ikke langt fra disse kulturelle højborge, kan du samtidig møde fritgående bisonokser i de krogede urskove.
Velkommen til Polen – landet der kan byde på stort set hvad som helst.
Besøg Poznan, en af Polens oversete perler, som sjældent er at finde på folks “bucket-list” – og det er synd!
Vestlig livsstil og østlig kultur mødes i Stettin. Alle områder er bygget efter parisisk model, som har givet byen tilnavnet ”Polens Paris”.
Krakow er måske den meste kendte by i Polen. Det er oplagt at besøge Auschwitz og saltminerne.
Warszawa, Polens pulserende hovedstad, som har udviklet sig fra kommunistisk højsæde til en moderne og strålende metropol.
Ferie og ophold i Tyskland
Tyskland rummer utallige rejseoplevelser – lige fra interessant kultur og festlige traditioner til smagfulde, kulinariske måltider. Tyskland er Europas mest folkerige land med over 80 millioner indbyggere. Landet har spillet en central rolle i Europas historie og er i dag en af verdens største økonomier. Tysklands natur er enestående og byder på kystområder i det nordtyske lavland og bjerglandskaber mod syd. I Tyskland kan man opleve meget. Tag på sightseeing i de pulserende byer, tag på badeferie på kysten eller stå på ski i Alperne.
Dette er vores mest populære rejsemål i Tyskland. Hvis du ikke finder destinationen, som du leder efter, så er du velkommen til at kontakte os.
Berlin er en by, der har det hele – pulserende byliv, historiske seværdigheder, vidunderlig mad og uendelige shoppingeventyr.
Hamborg er blevet udnævnt som Berlins arvefølger. Her får du en spændende storby med masser af oplevelser.
Harzen ligger kun få timer fra den danske grænse og her finder du dramatiske bjerge, storslåede naturoplevelser, spejlblanke søer og dybe skove.
Tag et smut over grænsen til Nordtyskland. Området byder på et væld af smukke byer, grønne områder og gamle hansestæder.
Sydtyskland er en oplagt destination, hvis du ønsker smuk natur, alper, små hyggelige byer og så har de en nogle gode vine.
Rejsemål i Østeuropa
Østeuropa byder på et væld af eventyrlige oplevelser og fantastisk natur. Atmosfæren er hyggelig og eventyret stort, uanset om du får smagsløgene testet på Michelin restauranter i Budapest eller nyder Østeuropas smukkeste by, Prag. Østeuropa har en lang og fascinerende historie, hvor landenes magthavere og grænser har ændret sig gentagende gange gennem tiden. Da jerntæppet faldt, blev Prag og Budapest de første byer, der åbnede dørene op for turister. Budapest er med de mange termalbade og varme udendørs pools et velbesøgt paradis for spa-entusiaster. Prag er derimod kendetegnet ved fantastisk arkitektur og velsmagende øl.
Tag til Østeuropa for at opleve storbyer, som byder en masse spændende, billige og anderledes oplevelser.
Tag på rejse til fantastiske Budapest og spis dig mæt på billige Michelin restauranter eller prøv en af de mange termalbade.
Prag er en af Østeuropas smukkeste og mest charmerende byer. At vandre rundt i de smalle historiske gader, kan bare et eller andet.
Baltikum - perfekt til en forlænget weekend
Riga, Tallinn og Vilnius – vi remser altid Baltikums hovedstæder op, som var de ens. De tre baltiske lande ligger da også som perler på en snor, men der er alligevel meget, der skiller dem og deres stolte hovedstæder fra hinanden. Oplev Vilnius, der byder på et hav af kirker, gammeldags charme og afslappet stemning. Riga, bliver kaldt ”Baltikums Paris” og trods et mere moderne udtryk, så forfører Riga os stadig med smuk arkitektur og udsigt over den mægte flod Daugava. Fortryllende Tallinn ligner noget fra et eventyr, og her værnes der om fortidens smukke arkitektur samtidigt med at byen er fremme i skoene hvad angår kunst, kultur og grøn energi.
Baltikum byder på mange forskellige oplevelser, og du kan nyde de tre hovedstæder hver for sig eller sammen.
Riga er en pulserende, autentisk storby med en charmerende bymidte. Et velvalgt mål for en storbyferie.
Tallinn er en berusende blanding af brostensbelagte gader, gamle kirkegårde og bygninger, og moderne restauranter.
Vilnius er en arkitektonisk perle med mange skønne barokbygninger i den gamle bydel og mange nye, spændende tiltag.
Rejsemål i Portugal
Portugal er et land beliggende på den Iberiske halvø i det sydvestlige Europa, og det grænser op til Spanien mod øst og nord samt Atlanterhavet mod vest og syd. Hovedstaden er Lissabon, kendt for sine maleriske bakker, brostensbelagte gader og livlige kultur. En anden vigtig by er Porto, berømt for sin produktion af portvin.
Landets natur er meget varieret, fra de smukke strande ved Algarve-kysten til de frodige bjerge i det nordlige Portugal. Portugisisk gastronomi byder på specialiteter som bacalhau (tørret og saltet torsk) og pastel de nata (en lækker vaniljekage). Portugal er også kendt for fado-musik, en melankolsk og følelsesladet musikgenre, der ofte synges til akustisk guitar.
Kulturarven inkluderer mange historiske slotte, klostre og kirker. Landet er medlem af EU, og portugisisk er det officielle sprog. Portugal nyder et mildt middelhavsklima, hvilket gør det til en populær destination for turister året rundt.
kyststrækningen i det sydlige Portugal er berømt for sine strande, der strækker sig over gyldne sandstrækninger og klippeskær. Denne smukke region lokker med sin varme sol, maleriske fiskerlandsbyer og en rigdom af kulturelle oplevelser.
Hovedstaden charmerer besøgende med sin unikke blanding af historie, kultur og skønhed. Beliggende langs bredden af floden Tejo, byder byen på en fascinerende arkitektur, fra de snoede gader i Alfama til de majestætiske monumenter i Belém.