fbpx

Alle veje fører til Rom

Du har måske hørt udtrykket ”alle veje fører til Rom”. Og det var måske sandt for antikkens Europa, hvor Rom regerede som vestens største imperium og absolutte magtcentrum. Rom har siden sluppet sit jerngreb om vesten. Tilbage står en fantastisk smuk by, der vidner om et storslået imperium. Måske alle veje ikke længere fører til Rom — men det burde de gøre, hvis du spørger os. Her får du derfor en guide over byen fra de mest hellige stykker jord til den bedste kop kaffe.

Roms største seværdigheder

Colosseum

Rom topper listen over verdenshistoriens mest indflydelsesrige byer. Kejsere regerede fra imponerende bygningsværker. Magtkampe udspillede sig både på bag de kejserlige mure og ikke mindst i byens arenaer, hvor eliten sendte unge mænd i den visse død for deres egen fornøjelses skyld. De blodige traditioner heldigvis for længst lagt i graven. Hvis du besøger Rom, må du dog ikke gå glip af de steder, hvor nogle af de vigtigste kampe har udspillet sig. Man kan vist heller ikke sige ‘Rom’ uden også at sige ‘Colosseum’, som er verdens mest berømte amfiteatre, hvor de blodige gladiatorkampe har udspillet sig. Ud over den historiske betydning, er Colosseum også et af Roms største arkitektoniske højdepunkter og bestemt et besøg værd. Her er ofte lang kø, men hvis du booker en guide, kan du ofte springe køen over og desuden høre mange fascinerende historier om arenaen og de mennesker, der betrådte dem.

 

Rom

Forum Romanum

Når du besøger Colosseum, må turen også nødvendigvis også bringe dig forbi Forum Romanum, som tjente som vestens absolutte midtpunkt i mange århundreder. Fortsæt turen langs Via Sacra, Den Hellige Vej, der engang var hovedgaden i det antikke Rom. Her vil du støde på Konstantinbuen, den smukke, romerske triumfbue, hvor kejserne blev hyldet når de vendte tilbage fra deres triumftogter. Herefter kan du besøge Palatinerhøjen, hvor du kan beundre ruinerne i det hellige område, hvor de romerske kejsere engang boede. Her kan du også se hvor Cæsar, Roms første kejser, ligger begravet efter han faldt ved et statskup.

 

Rom

Pantheon

I Roms midte finder du endnu en smuk bygning fra antikken. Pantheon er et smukt, antikt tempel, der om nogen er ældet med ynde på trods af utallige besøg. Templet blev nemlig opført omkring år 120 og er blevet flittigt brugt siden. Selve navnet, ‘Pantheon’ betyder ‘alle guders tempel’, så stedet har i årtusinder været brugt til tilbedelse. Selve navnet er ikke svært at tro på, når man træder ind i den kuppelformede bygning. Den eneste lyskilde er nemlig et naturligt lys, der falder fra åbningen i toppen af bygningen og således ligner en form for guddommeligt lys, der kastes ned i templet. Det er dog ikke kun sollys, som åbningen lader passere, men også regn, sne og slud, som elegant bliver ført væk af skjulte drænhuller i gulvet.

 

Trevi-fontænen

Ikke langt fra Pantheon finder du den smukke Trevi-fontæne, en ode til romersk mytologi og et af verdens mest kendte springvand. Trevi-fontænen er både et imponerende og ærefrygtindgydende syn. I midten af fontænen pryder den store marmorfigur, der afbilleder titanen Okeanos i fuld gang med at føre sine heste igennem de vandmasser, der fosser ud af fontænen. Et gammelt mundheld siger, at du er sikret et gensyn med byen, hvis du kaster en mønt i vandet — og hvem vil ikke gerne det?

 

Rom

Vatikanstaten

Hvis du endelig befinder dig i Rom, er det oplagt at tage en tur forbi Vatikanstaten, verdens mindste stat men også en af Roms største oplevelser. Her finder du blandt andet den smukke Peterskirke, Vatikan-museet samt Det Sixtinske Kapel, hvor kardinalerne voterer, når der skal vælges en ny pave. Paven har faste dage, hvor han kommer ud og vinker til de mange fremmødte mennesker, så undersøg kalenderen inden du tager afsted!

Shopping

Rom er også et modecentrum uden lige. Besøg Via Condoti, den mere eksklusive ende af byen, hvor tøjmærker som Armani, Versace og Gucci har deres flagskibsbutikker. Hvis du ønsker mere budgetvenlige priser, kan du sætte kursen mod Via del Corso, der befinder sig lige om hjørnet og hvor flere high street mærker findes.

Mad og drikke

Kaffe i Rom

Rom er et kulinarisk himmerige for alle, der interesserer sig for mad. Det er dog ikke på grund af morgenmadskulturen, at man skal besøge Rom. Som i andre varme lande eller travle byer, har romerne ikke tradition for at gå ombord i den helt store morgenmadsbuffet. Til gengæld frekventerer de ofte kaffebarer i løbet af morgen- og formiddagstimerne, hvor der bliver drukket espresso i lange baner. Cappuccino er et ‘no go’ så snart uret har passeret frokosttid. Kaffe med mælk anskues som en del af morgenmaden hos romerne og drikkes aldrig efter frokost. Hvis du skal have en cafe latte til morgenmaden, så husk at bestille ‘caffé con latte’ i stedet for den danske forkortelse ‘latte’ — ellers risikerer du at få serveret et glas mælk.

Hvis du er på jagt efter en rigtig god kop kaffe, så find ud af hvor romerne selv trækker hen eller gå efter larmen — de italienske kaffebarer er berygtede for at holde et godt lydniveau i de travle timer. Vi anbefaler blandt andet kaffen på Hotel Artemide. Gør som italienerne og drik kaffen i baren — så er den også oftest billigere.

Aperitivo

I Rom kan du også støde på den kulturelle tradition ”aperitivo”, som hos nogle kaldes Italiens svar på ‘happy hour’. Men aperitivo er meget mere end billige priser og farverige drinks!

Inden aftensmaden nyder italienerne gerne en cocktail eller et glas vin. Her får man også snacks eller små retter, alt fra en lille platte til en mindre buffet. Her kan du stille den værste sult i lokale, lette specialiteter som bruschetta, ost eller oliven.

Rom har fantastisk mange gode spisesteder, både når det kommer til frokost og aftensmad. Forsøg at styr uden om de værste turistfælder og gå i stedet efter de små, hyggelige restauranter i bydelen Trastevere. Trastevere er et gammelt arbejderkvarter, der udgøres af en masse smågader, der tilsammen giver en hyggelig italiensk stemning. Her finder du også noget af byens bedste mad. Alternativt kan du sætte kursen mod Piazza Navona, der er fyldt med hyggelige fortovscafeer, men hvor priserne dog kan være en smule højere.

Buon appetito — og rigtig god tur!

 

Hvor skal du bo i Rom? Vi har tre gode bud

 

Hotel Regent Hotel Apogia Lloyd - knap
Hotel Romanico Palace

Hotel Romanico Palace

vi har det hele

Leder du efter noget specielt?

Vi laver alle slags rejser til hele Europa og resten af verden. På kortet finder du vores faste destinationer og ready-to-go rejser. Har du andre ønsker eller forespørgsel til skræddersyede rejser står vi klar til at hjælpe dig. Tryk på kortet for at vælge din destination