Det hyggelige 4-stjernede Hotel Tonnara Trabia giver jer en fantastisk base, når I skal besøge Siciliens mange perler eller ønsker at slappe af ved poolen.
Sicilien har intet mindre end 2528 timers solskin om året og er en perle, som mange ikke har udforsket endnu. Sicilien får det bedste frem i folk, og det er ikke for sjov at Platon, Arkimedes og Goethe tog til øen, for at løse livets mysterier. Sicilien giver ro i sindet - og et ophold på Hotel Tonnara Trabia er ingen undtagelse!
Hotellet
Hotel Tonnara Trabia ligger helt ud til havet og er skjult væk fra trafikken, så I ikke bliver forstyrret under opholdet. Hotellet har en privat strand, som ligger et stenkast fra resortet. Hotellet ligger ca. 50 km fra Palermo.
Hotellet er flot, nyrenoveret, indbydende og personalet gør alt for, at I får den bedste ferie. I Hotel Tonnara Trabias store pool kan I køle jer ned, hvis vejret bliver lidt for varmt.
I den hyggelige restaurant serveres typiske Sicilianske delikatesser, og det er også her, at I får serveret de måltider, som er inkluderet i prisen (morgen- og aftensmad).
Hotel Tonnara Trabia har under renovationen også fået en spa. Selvom I næppe kommer til at bruge meget tid på værelset, så er det rart at have et flot rum, og det har I her. Alle værelserne er udstyret med aircondition, LCD-tv med internationale kanaler og pengeskab.
Området
Når I er på Sicilien, må I have det hele med. Besøg mørke Catania, hvor husene er lavet af lavasten fra den aktive vulkan Etna, der bestemt er et besøg værd. Besøg Messina, hvor det er en oplevelse i sig selv at se den smukke natur. I må ikke snyde jer selv for en køretur på ”barok-ruten”. Turen starter i Noto, der er en af de bedst bevarede historiske byer på Sicilien. Ruten er 70 km og går igennem Ragusa, Ispica og Modica, hvor de mange seværdigheder lægger op til stop undervejs.
I Palermo er der stor kulturel diversitet, hvilket byen har fået gennem tiden. Det er svært at finde andre italienske byer med et så mangfoldigt præg som Palermo.
Palermo er overordentlig spændende at besøge, fordi du fornemmer tilstedeværelsen af forskellige imperier og fordi det er en levende by med spændende restauranter, cafeer, museer, markeder, monumenter og gode muligheder for shopping af enhver slags. Alt dette finder du bare 30 km. fra Hotel Tonnara Trabia.
Vindrose Rejser tager forbehold for tryk- og tastefejl