fbpx

Hamborg er Tysklands næststørste by og betragtes ofte som Berlins ”lillebror” eller arvtager — og det er egentlig synd. For trods Hamborgs mindre størrelse, er havnebyen en spændende og kontrastfyldt by, der fortjener sit eget afsnit i fortællingen om Tyskland.

Hamborg — den hippe havneby

Hamborg er klar til at tage dig med storm, godt hjulpet på vej af den hæsblæsende Nordsøvind, der blæser gennem byens gader. Men det er også netop denne vind, der i sin tid pustede liv i byen. Hamborg har siden middelalderen været en af Europas vigtigste havnebyer, og der er stadig flittig skibsdrift i byen, der ernærer sig af den populære havnekanal. I dag er Hamborg dog alt andet end en gammel havneby men i stedet en moderne og dynamisk storby med meget at byde på.

Skt. Pauli og Reeperbahn

Det er da også havnen, som er byens bankende hjerte. Bydelen er i konstant udvikling, og du kan her finde et skønt sammensurium af gamle traditioner og moderne metropol. Besøg blandt andet St. Pauli, et gammelt arbejderkvarter, hvor sømændene plejede at kaste anker og gå på jagt efter øl og underholdning. Området er nu er blevet til en populær streetart bydel, hvor de hippe hænger ud.

St. Pauli i Hamborg

Hippe St. Pauli i Hamborg, hvor de unge går hen for at more sig

Det er også ved St. Pauli du finder Reeperbahn, en 930 meter lang gade ved Hamborg havn, der er kendt — og berygtet – for sine mange barer, natklubber og diskoteker. Forlystelseslivet her er rigt og byder på alt fra musicals, teatre, koncerter og kabareter, heriblandt Panoptikum, St. Pauli-teatret, Schmidt-teatret og operettehuset. Det var også i dette område, at Beatles slog deres folder med en lang række koncerter i starten af 1960’erne. Området er spændende og farverigt — men også kendt for at være et ”red light districts”, så vær forberedt på letpåklædte tilbud.

Elbphilharmonie og Hafencity

Hvis du ønsker at hæve dig lidt over det vilde natteliv, kan du også opleve byens skyline fra på toppen af Elbphilharmonie, byens spektakulære bølgeformede koncertsal fra 2017. Bygningen agerer både symbol for hele Hamburg men er også som port til HafenCity, et tidligere havneareal, der nu er blev byder på et væld af arkitektoniske perler, gamle smukke lagerhuse og moderne futuristisk arkitektur.

Bådtur i Hamborg

Der er ingen bedre måde at opleve Hamborg Havn ved end at snuppe en sejltur på den! Langs havnekanten finder du et væld af forskellige bådture, hvor du både kan udforske kanalerne, men også havneområdet. Hvis du ønsker at tage en kanalrundfart, anbefaler vi turen med afgang fra bydelen Speicherstadt, hvor man kan komme helt tæt på de store skibe.

Hvis du ikke er så søstærk, er der også mulighed for at opleve området til fods. Mange smukke broer krydser kanalerne i området, og du vil pludselig forstå, hvorfor flere kalder Hamborg for ”Nordens Venedig”.

En af Hamborg havns mange kanaler med en lille båd, der passerer, Tyskland

Snup en bådtur og oplev havnen på klods hold

Planten un Blomen

Hvis du trænger til fast grund under fødderne, er der også mange smukke udendørsarealer, som du kan besøge. Her kan blandt andet nævnes parken ”Planten un Blomen”. Her kan du — i centrum af byen – kan nyde stilheden blandt grønne græs, tropiske planter samt den største japanske have i Europa. Der er også mulighed for at fodre de mange små dyr, der er sat fri i området. Besøger man haven om vinteren, kan man også stå på skøjter i midten af området.

Planten un Blomen i efteråret

Planten un Blomen i efteråret

Hamburger Kunsthalle

Hamborg har også et bemærkelsesværdigt kulturliv. Især er det værd at besøge Hamburger Kunsthalle, som består af tre sammenhængende bygninger designet af tre forskellige arkitekter. De tre bygninger dækker over 20.000 kvadratmeter med både klassisk og moderne, europæisk kunst, der spænder sig over syv århundreder. Her kan du opleve en stor samling af kunstnere så som Monet, Picasso og Degas. Her kan du snildt bruge en hel dag, hvis du er kunstinteresseret.

Shopping

Hamborg har et bredt udvalg af shoppingmuligheder for den modeinteresserede. Her kan du svinge dankortet i mange gode high street butikker som H&M, Zara og Mango. Shoppingoplevelserne centrerer sig omkring Mönckebergstraße, som er en af byens hovedgader. De lidt dyrere butikker finder du omkring Neur Wall, hvor du ofte kan spare lidt på de store mærker i forhold til danske priser.

Mad og drikke

Uanset hvor du befinder dig i Hamborg, så er det vigtigt at tage din gode appetit med. Hamborg er en by for både gourmander, gourmeter og alt det ind i mellem. Her er mad for enhver smag – fra street food til Michelin-mad. Du må desuden ikke glemme at besøge et af byens mange bryggerier, hvor man både kan nyde hjemmebrygget øl og et godt måltid. Der er også mulighed for at nyde et måltid på en af byens nye, hippe restauranter.

Hvis du vil vide mere om Hamborg, kan du læse vores guide, som du finder lige her.

 

Spinner Indlæser...

Regioner i Hamborg

Billeder

Send forespørgsel på rejse

Har du spørgsmål eller vil du gerne booke en rejse? Send din forespørgsel via formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

  • DD slash MM slash YYYY
  • DD slash MM slash YYYY