fbpx

Tag på oplevelse med en rejse til Trasimenosøen (Lago Trasimeno), og oplev et stænk af blåt i det bakkede landskab. Trasimenosøen er beliggende der, hvor Umbrien grænser op til Toscana.

Lago Trasimeno er beliggende i Umbrien. Det er Italiens fjerdestørste sø efter Gardasøen, Lago Maggiore og Comosøen, og den største af søerne neden for Po-sletten. Søen er hverken så dyb eller stor som så mange andre, men området er både smukt og hyggeligt. Harmoniske højdedrag omkranser den lange sø, og her er fyldt med vingårde, hyggelige småbyer masser af skøn natur. Hele søen og den sydlige kyst er naturreservat med en stor fauna af planter, fugle og fisk. I selve søen finder du en masse forskellige former for flora og fauna.

Lago Trasimeno bliver hovedsageligt oprethold af regnvand med kunstige kanaler fra de omkringliggende områder. Lago Trasimeno er et yndet udflugtsmål for lokale såvel som turister. Da Umbrien er en den eneste region i Italien uden kyststrækning, er der mange, der bruger søen til at køle sig ned på sommerens varmeste dage — og det kan man vel næppe bebrejde dem for!

Fisk, fisk og atter fisk

Lago Trasimeno har en overflade på 128 km2 og en dybde på kun 6 meter hvor søen er dybest. Alligevel vrimler søen med massevis af fisk. Der er blevet fisket professionelt siden sidste del af bronzealderen og i dag er der intet mindre end 300 fiskere, der tilsammen hiver 1400 tons fisk op fra søen årligt. For at fiskebestandens overlevelse, er der oprettet et stort dambrug, hvorfra der sættes fiskeyngel ud. Der findes 18 forskellige fiskearter hvoraf kun en håndfuld ikke er egnet til at spise. Det tæller blandt andet ål, gedder, karper, aborre og hummere, for at nævne et par stykker. Området er kendt vidt og bredt for sin fantastiske fisk, der kan nydes i området i stor stil.

Isola Maggiore, Isola Minore og Isola Polvese

I Trasimenosøen er der tre små øer, Isola Maggiore, Isola Minore og Isola Polvese.

Isola Minore i Lago Trasimeno

Isola Minore, den mindste ø i Lago Trasimeno

 

Kun Isola Maggiore er beboet og har i dag omkring under 100 indbyggere, der mestendels består af en traditionel befolkning af fiskere. Flere af øens huse kan dateres tilbage til 1400-tallet, og du kan også finde et par små, fine kirker, hvis du kigger godt efter. Besøg Pieve di San Michele Arcangelo på toppen af øen. Fra kirken har du en dejlig udsigt ud over øen og fastlandet. Du kan også stille sulten på nogle af øens restauranter og caféer. Her kan man selvfølgelig få serveret massevis af frisk fisk.

Du kan også besøge den største ø, Isola Polvese, der byder på en stor naturpark. Her kan du udforske flere tusinde hektar natur. Det er en stor naturpark, og den blomstrende natur anvendes især til undervisningsbrug.

Begge øer kan nås byen San Feliciano, hvor der relativt ofte er færgeafgange.

Castiglione del Lago

En af de største seværdigheder i området er fæstningsbyen Castiglione del Lago på søens vestbred. Castiglione del Lago er ”hovedbyen”, der er en smuk og velbevaret fæstningsby.

Oprindeligt var Castiglione del Lago en ø, men tiden og miljøet har formet landskabet så det nu er en halvø, der er omgivet af vand på tre sider. Byen ligger på en tange ude i søen og er kendetegnet ved mange velbevarede bymure, flotte oliventræer og imponerende bygninger. Her finder du blandt andet middelalderborgen Rocca del Leone samt hertugpaladset Palazzo della Corgna, hvor der hver onsdag morgen afholdes marked.

Fra bygningerne kan du blandt andet nyde en formidabel udsigt over Trasimenosøen. 

Passigano sul Trasimeno

Du kan også besøge Passigano sul Trasimeno, søens næststørste by. Den ligger på Trasimenosøens nordlige bred. Her kan du nyde en færgeoverfart til en af øerne eller blot slappe af i historiske omgivelser. Den gamle bykerne er omkranset af middelalderlige bymure mens den nyere bydel befinder sig lige uden for murene, lige ud til søen med en lang promenade langs søens bred.

Selvom store dele af byens seværdigheder desværre ikke overlevede bombardementerne under anden verdenskrig, er alligevel nok at opleve i den skønne by. Det er blandt andet et fortræffeligt sted at nyde godt af søens mange fisk, blandt andet under den årlige Fiskefestival, hvor der bliver tilberedt og fortæret fisk og skaldyr i stor stil.

Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere om Lago Trasimeno lige her.

Spinner Indlæser...

Regioner i Lago Trasimeno

Billeder

Send forespørgsel på rejse

Har du spørgsmål eller vil du gerne booke en rejse? Send din forespørgsel via formularen og vi vender tilbage hurtigst muligt.

  • DD slash MM slash YYYY
  • DD slash MM slash YYYY