4-stjernet elegance i Piemonte på Hotel Alli Due Buoi Rossi
Hotel Alli Due Buoi Rossi er et elegant 4-stjernet hotel i centrum af den historiske bymidte i Alessandria. Bygningen fra 1741 har igennem tiderne huset mange kendte personer, og ligger lige ved siden af kirken.
Alle værelserne er i et stilfuldt design med en unik indretning. De 48 værelser, er alle moderne men renoveret i respekt for historien. De er udstyret med gratis wifi, fladskærm, pengeskab, minibar og aircondition.
Ønsker man at indtage en cocktail kan dette gøres i vermouth-cocktailbaren, der ligger i stueetagen.
Skal opholdet toppes med en lækker Michelin-anbefalet middag?
Hotellets restaurant er Michelin-anbefalet, og retterne tager udgangspunkt i det traditionelle cuisine fra Piemonte med et præg af japanske toner. Følgende er nævnt i Michelin-guiden:
”Territory and creativity are the keywords for this young chef from Japan, who serves expertly prepared, personalised cuisine. His dishes combine Western flavours with the occasional Japanese influence, such as the spicy broths which accompany the dishes.”
“Very good standard, Excellent wine list”
Middagen består af en velkomstdrink og en lækker 4-retters menu. Middagen er uden yderligere drikkevarer, men disse kan tilkøbes under middagen.
Området
Hotel Alli Due Buoi Rossi ligger i det nordlige Italien i den kendte vin- og madregion Piemonte. Karakteristisk for området er en smuk, grøn og frodig natur, der er beriget med bløde bakker, skovområder og næsten endeløse rækker af vinmarker. Alt sammen lige syd for de italienske alper. På grund af dette kaldte romerne Piemonte for “landet ved bjergets fod”.
Området er ikke Italiens største vinregion, hvad kvantitet angår. Piemonte har med sine topkvalitetsvine fået et solidt omdømme blandt vin connaisseurs. For bare at nævne få, er det netop i Piemonte at Barolo og Barbaresco bliver produceret, samt den mousserende vin Asti Spumante. Grunden til dette er det til tider rå og barske klima i området samt beliggenheden ved Alpernes fod, der gør underværker for vinstokkene.
Når det kommer til råvarerne i området, er det mest nævneværdige alle de fantastiske trøfler der finder her. På trods af alle disse fantastiske ting er området ikke overrendt med turister, og italienerne selv kender påskønner til alt evighed den gode mad og de fine vine, som området producerer og frembringer.
Udover fantastiske smagsoplevelser finder man også i Piemonte charmerende byer på de fremtrædende bakker, stærke kulturelle traditioner, gamle slotte, smukke kirker og klostre i store baner. En hyggelig tur i de frodige vinmarker giver dig en fantastisk oplevelse i form af den mildest talt imponerende udsigt ud over det bakkede landskab og de snedækkede alper i det fjerne. Regionen har mange herlige middelalderbyer som Alba, Asti og ikke mindst Barolo, som har givet navn til den førnævnte vin.