Oplev den ægte italienske forkælelse på 4-stjernede Villa Pace Park Hotel Bolognese ved Treviso.
Villa Pace Park Hotel Bolognese ligger i en historisk Venetiansk villa fra 1800-tallet. Hotellet er placeret midt i et velhavende parkområde, lige udenfor Treviso og kun 20 minutters kørsel fra Venedig. Hotellets placering udgør et perfekt udgangspunkt for en ferie i Treviso og Veneto-regionen. Hotellet, som det er i dag, blev til i 1996 da Luciano Semenzato besluttede sig for at investere i bygningen, der lokalt allerede var afholdt som hotel og restaurant. Da Semenzato-familien tog chancen købte bygningen tog det indtil 2004 med en omfattende renovering af den gamle venetianske villa, før det igen stod åbent til at modtage nye og glade gæster. Restaurationen af bygningen betød også at der blev bygget en udvidelse af bygningen af nyere dato. I dag har hotellet 95 værelser og mulighed for at have op til 400 mennesker til kongresser.
Villa Pace Park Bolognese er omgivet af en have på 10.000 m². Denne smukke have med århundrede gamle træer, og om sommeren bliver dette nærmest en udendørs stue for hotellets gæster. Der er også udendørs og indendørs pool samt spa.
Hotellet er den dag i dag stadig ejet af Semenzato-familien, og Luciano's to sønner driver hotellet med et mål om at øge bevidstheden om den oversete smukke by i Norditalien, Treviso, i Italien såvel som udlandet. Hotellets restaurant er blandt de ældste i Treviso. Restauranten er åben for offentligheden, hvor mange ynder at nyde deres mad på den udendørs veranda.
Området omkring Villa Pace Park Hotel Bolognese
Beliggende i den nordøstlige del af Italien strækker Veneto-regionen sig fra Dolomitterne til Adriaterhavet. Området er prydet med flotte bakkedrag, floder, kanaler og ikke mindst et af Europas største naturområder, Po Delta.
Den mest kendte by i regionen er selvfølgelig Venedig, besøgt af millioner af turister hvert år. Men en ferie i Veneto-regionen byder på mange flere og utrolig mangfoldige oplevelser. Alene regionens natur byder på en utrolig diversitet. Dolomitterne, den østlige bred af Gardasøen, de lange sandstrande ved byerne Jesolo, Bibione, Cavallino og Caorle er blot et udkast af de fantastiske områder, som regionen har at byde på. Blandt denne spektakulære natur finder man også en rig kulturarv, der gør Veneto til en fascinerende feriedestination.
I området findes de store must-see byer, såsom Venedig, Treviso, Padova og Vicenza. Regionen tilbyder også mindre, men samtidig utrolig smukke landsbyer, såsom Arquà Petrarca, Monselice, Asolo og Bassano del Grappa. Med andre ord er der altså et hav af muligheder for at opleve områdets historie.
Treviso - "Lille Venedig"
I den smukke by Treviso mødes floderne Sile og Botteniga og er med til at skabe en helt speciel stemning i byen. Byen er omgivet af vand og har kanaler på kryds og tværs. I denne historisk set velhavende del af Italien finder du smuk natur, en rig kulturhistorie. Derudover er du tæt på byer som Padova, Verona og selvfølgelig Venedig.
Treviso ligger 40 km nord for Venedig og ca. 60 km nordøst for Padova. I dag er byen og området omkring Treviso et rigt område. Det skyldes især indbyggernes arbejdsomhed - siger de selv - og den ihærdighed førte i 1970'erne og 1980'erne til det såkaldte "Mirakel i Nordøst-Italien", hvor kom et stort økonomisk boom til de mange små familiedrevne virksomheder i området. Treviso bliver også kaldt for ”Lille Venedig”, på grund af de mange kanaler, der går igennem byen.
I Treviso er de største attraktioner hovedpladsen Piazza dei Signori i det historiske centrum, domkirkepladsen Piazza del Duomo, katedralen San Nicolò i udkanten af bymidten, byporten Porta San Tommaso, broerne Ponte Dante og Ponte Frà Giocondo og byporten Porta Santi Quarata, der peger i retning mod Padova.
Desuden finder du også i Treviso en håndfuld store, historiske villaer i et indbydende byrum med kanaler. Endelig er byen omgivet af bymure fra 1500-tallet, der havde til opgave at beskytte byen gennem dens historie.
Vin, vin og atter vin!
I området omkring Treviso og generelt i Veneto-regionen har man et væld af muligheder når det kommer til at smage gode vine. Området er et kæmpe mekka for vinelskere, og man skal ikke køre langt for at få en kæmpe smagsoplevelse. De mest kendte vine er den kraftige Amarone og Valpolicella, men også de lettere Bardolino-vine er værd at smage på. Hvis ferien tager jer forbi Verona, er det også oplagt at smage på Soave, som er en dejlig tør italiensk hvidvin.
Hvis man foretrækker vin med bobler, er det ikke svært at opspore et godt glas i området. Både Treviso og Valdobbiaderne er kendte for Processo og her finder du noget af den bedste prosecco, ,som Italien har at byde på.
Er der interesse i at smage på nogle traditionelle, norditalienske retter, giver Veneto i den grad anledning til gode smagsoplevelser. Regionen specialiserer sig især inden for ris, grøntsager og polenta. En anden specialitet i området er den såkaldte ”la soapa calda”, en suppe lavet på både due og kylling. Treviso er desuden byen, hvor den legendariske Tiramisu stammer fra.
Tilkøb:
Forkælelsespakke:
- 4-retters gourmetmiddag* fra hotellets restaurant. Hvis vejret tillader det, serveres middagen på hotellets veranda.
- Prosecco og chokolade på værelset ved ankomst
- Vinsmagning på lokalt vineri
- En hel dags fri anvendelse af cykler
- En lille æske venetianske småkager
*drikkevarer ikke inkluderet
Pris: 600 kr. per person ved ophold på hotellet
Vi gør opmærksom på at der skal betales city tax på 1,8 € pr. person / dag. Dette betales kontant og direkte til hotellet.