En rejse til Palermo området er for jer der elsker kultur!
I selve byen Palermo finder I middelalderkirker med arabiske kupler, spanskinspirerede kirker og ikke mindst monumenter fra den store normanneræra.
Palermo
Nordvest på den italienske ø Sicilien finder I kystbyen Palermo, som er hovedstaden for regionen Sicilien. Palermo ligger ud for det Tyrrhenske hav.
Der hersker en meget speciel atmosfære i Palermo. Byen er en kulturel smeltedigel af øst og vest og med over 1000 års historie. På en rejse til Palermo vil I opleve en kontrastfuld, kaotisk og eksotisk stemning som hersker overalt. Der er også flere grønne områder såsom Giardino Inglese, Villa Trabia, Villa Malfitano og botanisk have, som man eksempelvis kan spise frokost i på jeres rejse til Palermo.
En ferie i Palermo på Sicilien er en stor kulturel og historisk oplevelse. Byens rødder går helt tilbage til det 8. århundrede, hvor det var en fønikisk handelsby. Palermos storhedstid var under den normanniske periode, som varede i cirka 100 år.
Byen var på daværende tidspunkt et stort og meget vigtigt kulturcentrum. Senere blev Palermo underlagt det Tysk-Romerske rige og var selveste Kejser Frederik II’s hovedstad.
Grundet sin kulturelle diversitet, som byen har fået gennem tiderne, er det svært at finde andre italienske byer med et så mangfoldigt præg som Palermo. Dette gør byen overordentlig spændende at besøge, fordi man fornemmer tilstedeværelsen af forskellige imperier.
Det er også en levende by med spændende restauranter, cafeer, museer, markeder, monumenter og gode muligheder for shopping af enhver slags. Gaderne byder på skjulte hemmeligheder, og i de milde aftenstunder, er det herligt at sidde på en af de lokale cafeer og nyde et dejligt siciliansk glas vin.
Palermo området
Det trendy Mondello – perfekt lokation for badenymfer
I udkanten af Palermo på den nordvestlige side af Sicilien, finder I den velstående lokalbefolknings tilflugtssted. Mondello er som taget ud fra en film. Her hersker en afslappet feriestemning. Det er absolut et besøg værd på en ferie til Palermo-området. Her er smukke villaer i italiensk art-nouveau stil, farverige hytter i barokstil, og en yderst elegant mole. Mondellos vartegn er charleston-bygningen, som også er opført i art nouveau-stil.
Besøger I Mondello skal I også sætte tid af til at tage på stranden. Kystlinjen omkring Palermo er fyldt med dejlige strande med turkisblåt hav og hvidt sand. Mondello stranden, herunder Lido Finanza, er blandt nogle af de bedste strande. Den blå himmel, det bløde sand og det krystalklare vand giver jer en eksotisk oplevelse - dog med en varmetemperatur, der er helt tilpas.
Nyd en dukkert i det turkisblå klare vand i forgrunden, ekstravagante omgivelser i mellemgrunden, og kontrastfulde bjergene i baggrunden på jeres rejse til Palermo området.
Corleone – En mytisk by fra Godfather filmene
Corleone er en lille by på ca. 12.000 indbyggere. Byen er dog gjort verdenskendt, efter Godfather filmene fra 1972 og frem. I den første Godfather film, kom den forældreløse og italienske migrant Vito Andolini til New York efter et mafiaopgør. På daværende tidspunkt vidste man ikke, hvad man skulle kalde migranterne til efternavn. Derfor gav immigrationsfunktionæren ham efternavnet Corleone.
Rejser I til Palermo-området vil man i Corleone se ældre herrer siddende langs vejkanten i jakkesæt. Det er herfra, hvor nogle af den sicilianske mafias vigtigste personligheder kommer fra. Byen er bestemt et besøg værd hvis I er til Godfather filmene. Som Don Corleone ville sige: “It’s an offer, you can’t refuse”.
Parco delle Madonie – èn eventyrlig vandresti efter den anden
Hvis I er til vandreture omkring Palermo-området, er denne park et besøg værd på en rejse til Palermo-området. Her er nemlig hele 14 fantastiske stier og vandreture at tage fat på og udforske.
Parken ligger ca. 1 time og 45 minutters kørsel fra Palermo. Til gengæld ligger der et væld af eventyr foran jer og venter. Stierne er godt markerede og nemme at udforske. Her er desuden ruiner fra et gammelt kloster.
Cefalú – Autentisk siciliansk stemning
For foden af den stejle klippe ’La Rocca’ på 270 meter, finder I kystbyen Cefalú. Med dens pragtfulde familievenlige strand og historiske gamle bydel har Cefalú lidt af hvert at byde på. Hvis I er til historie, er denne del af Sicilien særlig interessant på en rejse til dette område. Her finder I nemlig også den gamle fæstning og den normannske katedral fra 1131. Katedralen er tydelig selv på lang afstand, da den troner sig over resten af byen.
Torvet foran katedralen er udsmykket med palmer og traditionelle Sicilianske caféer, perfekt til en pause efter sightseeing. Bestig også La Rocca mens I her. På toppen af La Rocca finder i nemlig Dianas tempel, som er fra 400 år før f.Kr.
Bagheria – fortryllende 1800-tals paladser
Lidt øst for Palermo, ligger byen Bagheria. Her finder I blandt andet den excentriske og ikoniske patriciervilla fra 1715. Det er et af de tidligste eksempler på siciliansk barok og tilhørte en daværende arkitekt. Villaen går også under navnet Villa dei Mostri - monstervillaen – da den er fuld af bizarre skulpturer og dekorationer. Dette er bestemt et besøg værd på en rejse til Palermo-området.
Desuden er her flere bygninger som er et besøg værd heriblandt Villa ragone Cutò, Palazzo Galletti Inguaggiato og Villa Valguarnera, som har lagt scene for en Dolce og Gabbana reklame med Sophia Loren.
Kontakt os for at få skræddersyet den perfekte tur til jeres ferie til Palermo og Sicilien.