Man–tor 10–17, fre 10–16 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864
Storbyferie Centralt i byen Morgenmad Boutiquehotel

Hotel Principe Real

Lissabon · Portugal

Hotellets faciliteter

Wi-Fi Aircon Elevator Reception Vaskeri Tæt på by Balkon

Hotel Principe Real er et hyggeligt 4-stjernet boutiquehotel med en fantastisk beliggenhed i det elegante Príncipe Real-kvarter, som er et af Lissabons smukkeste og mest levende kvarterer. Med kun 18 værelser og suiter er hotellet lille og personligt, og stemningen er rolig og afslappet.

Indretningen bærer præg af klassisk Lissabon-charme med azulejos – de traditionelle portugisiske fliser – og masser af naturligt lys. Morgenmaden serveres i hotellets spisesal og tilberedes efter bestilling. Personalet hjælper gerne med at reservere bord på restauranter samt billetter til museer, ture og andre oplevelser i byen.

Fra hotellet er der kort gåafstand til den grønne plads Jardim do Príncipe Real og til den botaniske have. Udsigtspunktet Miradouro de São Pedro de Alcântara ligger ca. 700 meter væk, og til Rossio-pladsen i det historiske centrum er der omkring en kilometer. Her bor I tæt på shopping, restauranter og seværdigheder.

Sådan skal I bo

Hotellet har dobbeltværelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge, suiter på 40 m² med plads til op til fire personer samt suiter med byudsigt på 60 m² på de øverste etager med kingsize-seng og privat balkon. De fleste værelser har egen balkon. Alle værelser er røgfri og har eget badeværelse, aircondition, gratis wifi, minibar, satellit-tv, telefon, pengeskab og hårtørrer.

Fotos af området: Singa Hitam (CC BY 2.0), via Wikimedia Commons. Vi har ikke egne billeder fra hotellet endnu.