Man–tor 10–17, fre 10–16 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864
Baltikum Vilnius

Hotel Conti

Vilnius · Litauen

Hotel Conti er moderne og elegant indrettet hotel, der udgør det perfekte sted at hvile fødderne efter at have udforsket Litauens spændende hovedstad. Hotellet har en døgnåben reception, der står klar til at tage imod dig ved din ankomst og guide dig til byens seværdigheder. Værelserne er lyse og rummelige og sikrer dig en god nats søvn i stille omgivelser. Her finder du også aircondition og gratis adgang til WiFi.

Hotel Conti byder på en dejlig morgenmad i hotellets restaurant. Restauranten har også åbent til frokost og aftensmad, hvor der serveres a la carte. På menukortet kan du finde en blanding af internationale retter og litauiske specialiteter til den eventyrlystne rejsende. Hvis fødderne trænger til hvile efter en lang dag, tilbyder hotellet også roomservice døgnet rundt.

Hotel Conti har desuden sit eget fitnesscenter og en sauna, hvor du kan slappe af.

Værelserne på Hotel Conti

Værelserne på Hotel Conti er indrettet i klassisk design og med historiske fotografier. Alle værelserne har aircondition, satellit-tv og eget badeværelse. Fra flere af værelserne kan man nyde en vidunderlig panoramisk udsigt ud over byen.

Vilnius

Den baltiske hovedstad, Vilnius, ligger i Østeuropa og byder på et væld af gotiske mesterværker, middelalderlige monumenter, dejlige restauranter og gode shoppingmuligheder.

Vilnius er en smuk by spækket med historisk arkitektur, spændende museer, små butikker og skønne spisesteder. Barokdetaljer, gotiske mesterværker og karakteristisk middelalderarkitektur præger bybilledet, der også er kendetegnet ved sine mange kirker, som er et tegn på Litauens udbredte katolicisme. Det er absolut ikke dyrt at gå ud, og for ganske få penge kan du få dig et glimrende måltid i den baltiske hovedstad.

Vilnius er en af mange byer, som ligger på krydsvejen mellem øst, vest nord og syd. De mange forskellige kulturer som har været i byen, gør den helt unik i stemning såvel som arkitektur.

Byen har igennem de sidste mange år modtaget mange turister, og i 1994 blev ”den gamle bydel” skrevet på UNESCO’s liste. Byen byder på alt lige fra flotte bygninger til gode restauranter og stilsikre shoppingmuligheder.

Området omkring Hotel Conti

Hotel Conti har en favorabel placering i Vilnius, i det gamle kvarter og tæt på adskillige barer og restauraunter. Det er let at komme rundt i byen, da hotellet kun ligger 750 meter fra banegården.

Der er 450 meter til byen gamle rådhus samt den spændende bydel Senamiestis. Morgengryets/Daggryets Port (Aušros Vartai) ligger under 600 meter fra hotellet og Holy Spirit Orthodox Church ligger ligeledes 600 meter fra hotellet.

Stedets naturskønne områder inkluderer blandt andet Bernardine Park og Gediminas-tårnet, mens Vilnius Centrale Posthus og Litauens Nationalopera og Balletteater udgør nogle af kulturelle seværdigheder.

Læs mere om den Vilnius og få gode ideer til din næste rejse her!