Østeuropa har alt, hvad hjertet kunne begære!
Spis billig Michelin-mad i Budapest, mærk historiens vingesus i Prag eller nyd en daseferie ved Kroatiens krystalblå kyster. Kun fantasien sætter grænser for din næste tur til vores naboer i Østeuropa.
Østeuropa har en lang og fascinerende historie, hvor landenes magthavere og grænser har skiftet frem og tilbage i pendulfart. I efterkrigstiden formåede flere lande dog at løsrive sig fra supermagternes greb. Da jerntæppet faldt, blev Prag og Budapest de første byer, der kunne åbne dørene op for turister. Siden da, er rejser til Østeuropa kun blevet mere og mere populære – og det kan vi godt forstå. Østeuropa byder nemlig på et hav af imponerende seværdigheder hvis lige man ikke finder nogle andre steder.
Den smukke natur er flankeret med alt lige fra gamle borge og paladser til overraskende velbevarede middelalderlandsbyer. Her finder du overvældende arkitektur, hvor imponerende bygningsværker, smukke torve og åbne pladser vidner om romernes storhedstid i området. Den specielle historie og de velbevarede, arkitektoniske perler er få ud af mange grunde til, at så mange destinationer i Østeuropa er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det er dog ikke kun fortidens levn, der gør Østeuropa bemærkelsesværdig. Kunst, kultur og gastronomi blomstrer i den grad også hos vores naboer mod øst. Om du er historieelsker, gourmand eller bare trænger til et afbræk fra hverdagen, så er Østeuropa på mange måder en oplagt destination til en forlænget weekend.
Mærk historiens vingesus i Tjekkiet
Hvis du interesserer dig for historie og kultur, er Tjekkiet det oplagte valg at besøge. Tjekkiet var i mange år under kommunistisk herredømme men siden 1993 har landet været en selvstændig stat og tiltrukket besøgende fra hele verden.
Selvom Tjekkiet officielt kun har eksisteret siden 1993, stikker de historiske rødder meget dybere. Landets indbyggere er stolte af den lange historie, som de gør en stor dyd ud af at vise frem. Overalt i landet kan du støde på gamle borge, slotte og historiske bygninger. De er med til at sætte scenen for de mange fortællinger om magtfulde personer og slægter, der fik indflydelse for Tjekkiet og resten af verden.
Med historie fra Bøhmen og Mähren, de to gamle lande, der nu danner det moderne Tjekkiet, har du her en port til Europas historie. Når du besøger landets hovedstad, Prag, er det oplagt at lægge vejen forbi Det Gule Marked og Josefov, Prags gamle jødiske bydel. Har du mulighed for at blive i Prag flere nætter, anbefaler vi også en endagstur til den tidligere tyske koncentrationslejr, Theresienstadt. Du kan læse mere om Prag lige her.