Napoli - En skattekiste af kunst, historie og mad
Napoli ligger som centrum på Amalfikystens klipper over det turkise Middelhav og er hovedstaden i regionen Campania. Byens 2500 års historie er tydelig i paladser, kirker, monumenter og kunstgallerier. De omkranses af de livlige og kreative napolitanere, der har deres dagligdag i historiske omgivelser.
Napolis centrum omfatter især en arv, der er så rig, at den er blevet udpeget som UNESCO World Heritage Site. Samtidig er den det ældste historiske centrum i Europa.
Der er noget for enhver smag i Napoli, og smag er en seværdighed i sig selv. Napoli er kendt som pizzaens fødested, så I skal selvfølgelig prøve en Pizza Napoletana på en ferie til Napoli. Men resten af deres mad er mindst lige så udsøgt, herunder fisk og skaldyr, og ikke mindst deres kaffe, som nærmest er en videnskab i sig selv.
Hele Italien er fyldt med historiske og arkæologiske perler, og Napoli er ingen undtagelse. Besøg blandt andet royale paladser og slotte, og vælg mellem mere end 500 kirker og utallige ruiner. Og tag en udflugt lige uden for byen til vulkanen Vesuv og oplev resterne af fortidens liv i Pompeji, der blev ødelagt af vulkanen i år 79.
Farverige markeder
Napoli har mange livlige og farverige kvarterer, og alle de lokale, der bor her, gør en stor del af deres indkøb i de lokale markeder, der ligner noget fra et postkort. De daglige markeder åbner tidligt på byens brosten og tilbyder alt fra friske fisk og skaldyr til antikke smykker. Nogle af de mest kendte er det store marked Fuorigrotta; Posillipo for vintage og originalt tøj; Porta Nolana for fisk og skaldyr; Villa Comunale og Riviera di Chiaia for antikviteter. Dertil er Poggioreale det mest travle market for lokale napolitanere, men kan være svært at nå eller finde rundt i uden en lokal guide.
Underjordiske Napoli
Napoli (som meget andet af Italien) er bygget oven på gamle græske og romerske byer, og i dag er det kendt som Napoli Sotteranea, den underjordiske glemte by. Der arbejdes kontinuerligt på at gøre det underjordiske tilgængeligt for besøgende, og der findes flere guidede ture i forskellige katakomber og underjordiske gange, der både har været tilflugtssted under Anden Verdenskrig og senere udbygget som museer. Her kan vi blandt andet anbefale Galleria Borbonica og San Gennaro og San Gaudioso-katakomberne.
Vesuv-vulkanen
Vesuvius eller Vesuv er en af de mest kendte vulkaner i verden grundet dens indflydelse på byen og hele regionen, og er blevet et symbol på Napoli gennem frygt og tilbedelse. I år 79 medførte et vulkanudbrud en total ødelæggelse af byerne Pompeji og Hercaluneum, som stadig kan besøges i dag for en fantastisk tur tilbage i tiden. Det seneste vulkanudbrud var i 1944, og siden har vulkanen været i bero, selvom den stadig kategoriseres som aktiv.
Vi glæder os til at hjælpe jer med at planlægge en fantastisk rejse til Napoli med fly, hotel og spændende oplevelser!